LOADING...
ØnskeBørn Logo
0
0,00 DKK
Seneste tilføjet vare(r)
Indkøbskurv subtotal:DKK 0,00
Gå til kurv

Djeco

Djeco legetøj taler til børns fantasi og kreative evner, men er samtidig også en fryd for øjet. Legetøj fra Djeco er nemlig designet og udviklet i samarbejde med kunstnere og illustratorer. Legetøjet forhandles verden over hos specialister som ØnskeBørn samt ved museer som Louvre i Frankrig, the Tate i England og MoMA i USA. Djeco legetøj har et bredt sortiment, som bl.a. tæller spil, trælegetøj og dekorative finurligheder som deres fine snekugler med lys til børneværelset. 

Logo:
Djeco-logo_fritlagt
Webshop - Mærker - Djeco

Djecos historie
Djeco er en familieejet fransk virksomhed, som blev etableret i 1954 af Véronique Michel-Dalès. Djeco er siden gået i arv til hendes søn, som har ført virksomheden videre i samme ånd, for hvilken nøgleord altid har været kreativitet, mod og passion. Djeco legetøj producerede oprindeligt læringsspil og har også høstet stor anerkendelse for netop disse. Det er Véroniques søn, Frédéric, der senere har udvidet sortimentet til bl.a. også at omhandle trælegetøj, træpuslespil, pappuslespil, kreative artikler og dekoration til børneværelset. Frédéric syntes nemlig, at der manglede en legetøjsproducent, som skabte legetøj med kunstnerisk sans. I dag forhandles Djeco legetøj over hele verden og er også i sortiment hos nogle af de mest anerkendte museer. Djeco legetøj taler således til dit barns fatasi, kreative evner og indlæring, men er samtidig også en fryd for øjet.


Djeco spil og klistermærker

Djeco holder den dag i dag ved sin stolte tradition om at producere smukke og lærerige spil til børn. Med Djeco spil kan du f.eks. træne dit barns hukommelse med et fint huskespil i træ med motiver af vilde dyr eller lade dit barn lære dyrene på bondegården og alverdens dyr bedre at kende i et af de kreative domino spil fra Djeco. Her skal barnet finde ud af at sammensætte dyrene rigtigt. Når barnet så er blevet lidt ældre, er der også mulighed for at spille almindelig domino, da modsatte side er dekoreret som traditionelle dominobrikker med prikker på. 


Djeco legetøj udvikler i dag ikke kun spil og legetøj, men også en række artikler, som taler til dit barns kreativitet og fantasi. Med Djeco klistermærker kan dit barn slippe fantasien løs og digte historier om alt fra riddere og drager, til prinsesser, dinosaurer og havets dyr. De mange fine Djeco klistermærker kommer i sæt og kan med fordel supplere hinanden, så barnet får endnu rigere mulighed for at skabe sine egne eventyrlige historier. Fra Djeco finder du ligeledes også de skønneste tatoveringer med alverdens motiver, farvelader og ansigtsmaling m.m., som på samme måde stimulerer dit barn til at slippe kreativiteten løs - kun fantasien sætter grænser. 


Snekugler med lys til børn - skøn dekoration til børneværelset
Hvem kender ikke til de klassiske snekugler, som pryder mange hjem ved juletid? De små finurlige snekugler, som traditionelt har været dekoreret med julemotiver, har i den grad taget sit indtog på især de danske børneværelser. I dag finder du således snekugler med alverdens motiver, som kan pryde børneværelset hele året rundt og ikke blot ved juletid. Djeco har udviklet det fineste sortiment af snekugler med lys, som vil klæde ethvert børneværelse. Når Djecos fortryllende snekugler tændes, hvirvler glimmeret i den lille kugle rundt samtidig med, at lyset skifte farve. Djeco snekugler med lys findes med mange forskellige motiver lige fra Bambi, til flyvemaskiner og enhjørninger. De flotte snekugler med lys kan være med til at skabe hygge på ethvert børneværelse og er samtidig den perfekte gave til barnet, der har alt.

Vare på mærke: