onskeborn-logo-blaa_rod uden pay-off
0
0,00 DKK
Seneste tilføjet vare(r)
Indkøbskurv subtotal:DKK 0,00
Gå til kurv
INFORMATION
category-arrow-down-black

Miljømærker

Woolmark
Woolmark varemærke er for 100% ren ny uld, dvs. at varen må indeholde højst 5% andre fibre, og at minimumskrav til bl.a. vaskbarhed og farveægthed skal overholdes. Woolmark blev introduceret i 1964; siden er Woolblendmark fra 1971 (fra 1999 Woolmark Blend) kommet til som kvalitetsmærkning for produkter, der indeholder mindst 50% ren ny uld, for tæpper dog 80%. Det nyeste mærke er Wool Blend, der kan gives til varer med mindst 30% og højst 50% ren ny uld. Læs mere...
Svanemærket
Svanemærket er et nordisk mærke for non-food produkter. Kriterierne sættes hele tiden, så kun 1/3 af producenterne i skandinavien kan opfylde dem. Ligesom GOTS og Blomsten fokuserer Svanen på livcyklusanalyse af produkterne, men mærket kan i modsætningen til GOTS sættes på viscose fibre og syntetiske fibre. Ved et bomuldsprodukt skal kun 10% af fibrene være certificerede økologiske. Læs mere...
Oeko-Tex
Oeko-Tex er et sundhedsmærke ikke et miljømærke. Med oeko-tex kan du være sikker på at produktet ikke indeholder en række problematiske kemikalier, pesticiderester, tungmetaller og formaldehyd. Men mærket tager ikke hensyn til, hvordan produkterne er fremstillet og har ikke noget med økologisk bomuld at gøre. Den er dog et godt alternativ, hvis du ikke finde de andre miljømærker. Læs mere...
GOTS
GOTS er den hårdeste mærkningsordning for tekstiler på markedet lige nu. Der er ikke kun krav om mindst 95% økologisk uld eller bomuld, men fokus på hele produktets livscyklus, så du kan være sikker på, at tøjet er fri for skadelig kemi og samtidig har taget store hensyn til naturen og miljøet i hele produktionen. GOTS kan kun sættes på naturfibre. Læs mere...
FSC-mærket
FSC-mærket er din garanti for, at produktet er produceret af træ, der er drevet med respekt for mennesker og natur. FSC-certifikatet sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over. Læs mere...
Ecolabel
Ecolabel er en frivilling ordning administreret af EU, som omfatter de produkter (undtaget fødevarer, drikkevarer og lægemidler), som belaster miljø og sundhed mindst. Blomsten er lige som GOTS livscyklusbaseret og tager hensyn til mere end bare råvaren. Den kan også sættes på syntetiske fibre. Kravet til et bomuldsprodukt er mindst 10% økologisk bomuld eller bomuld fra en mark, som er ved at blive økologisk - babytøj til børn under 3 år skal være mindst 95% økologisk bomuld. Læs mere...
Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark Med Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark er det lettere at minimere risikoen for kontaktallergi.
Alle stoffer kan give allergi. Men nogle stoffer giver hyppigere allergi end andre. Astma-Allergi mærket stiller krav om at stoffer, hvor der er set allergi hos flere personer, ikke findes i produkter med Den Blå Krans. Det betyder bl.a. at parfume, MI og formaldehyd ikke må anvendes i produkterne. Læs mere...